Frit TV-valg i foreninger

Den 1. juli 2016 blev der indført nye regler i lov om radio og fjernsynsvirksomhed, der har betydning for den enkelte husstand i en forening.
Reglerne vedrører alle foreninger, der har et fælles antenneanlæg, og medfører, at den enkelte husstand som udgangspunkt kan blive fritaget for tilslutning til foreningens fælles tv-forsyning. 

Overgangsregler

For blandt andet at respektere allerede indgåede aftaler mellem foreningen og tv-leverandøren, findes der en række overgangsregler. Disse overgangsregler gælder alene for aftaler mellem foreningen og tv-leverandøren, der er indgået før 1. juli 2016.
For overgangsreglerne gælder, at en husstand først har ret til at framelde sig den fælles tv-forsyning, når foreningen har haft mulighed for at opsige sin aftale med leverandøren. Dette er imidlertid betinget af, at aftalen indeholder vilkår, der hindrer husstandene i at fravælge den fælles tv-forsyning. Denne betingelse skyldes, at nogle foreninger har indgået aftale med en tv-leverandør inden lovens ikrafttræden 1. juli 2016, hvor aftalen betinger, at samtlige husstande er tilmeldt.
For sådanne aftaler gælder, at forpligtelsen til at fritage husstande først får virkning fra det tidligste af følgende tidspunkter:

Efter dette tidspunkt kan en hustand bede om fritagelse med en måneds varsel til udgangen af en måned. Dette gælder også, selvom foreningen først opsiger aftalen med tv-leverandøren til ophør på et senere tidspunkt.

Sløjfeanlæg

Såfremt foreningen har et såkaldt ”sløjfeanlæg”, hvor det af tekniske årsager ikke er muligt at frakoble husstandene enkeltvis, træder loven først i kraft den 1. januar 2018. Foreningerne har på denne måde god tid og mulighed for at tage stilling til, hvordan husstandene mest hensigtsmæssigt kan fritages for tilslutning til den fælles tv-forsyning.
Det er vigtigt at bemærke, at for sådanne anlæg kan en hustand altså først bede om fritagelse i januar 2018.

Vores anbefaling

Foreninger, der har fælles tv-forsyning, bør derfor overveje, om foreningens aftale med tv-leverandøren skal opsiges. Hvis aftalen med tv-leverandøren ikke opsiges, risikerer foreningen at stå i en situation, hvor en eller flere husstande ønsker fritagelse, mens foreningen stadig hæfter overfor tv-leverandøren.
Foreninger med sløjfeanlæg bør tillige overveje, hvordan husstandene mest hensigtsmæssigt kan fritages for tilslutning til den fælles tv-forsyning, herunder ved bestilling af nyt anlæg eller tilpasning af det eksisterende.
Beslutning om opsigelse af aftalen med tv-leverandøren og/eller bestilling af nyt anlæg/ny aftale med tv-leverandør mv. træffes på en generalforsamling.

Vi bistår gerne foreningen med opgaven

Hvis opgaven udføres i forbindelse med foreningens ordinære generalforsamling, og dette i øvrigt ikke giver anledning til særlig sagsbehandling, beregnes intet særskilt honorar.
Ønsker foreningen emnet behandlet på en ekstraordinær generalforsamling, afregnes arbejdet efter nærmere aftale med foreningen.

Foreningen kan læse mere om reglerne på Konkurrence og Forbrugerstyrelsens her.